Gaven (2.-5. kl.)
Hvad er en gave? Hvad betyder det at give/få en gave? Hvorfor giver vi julegaver?
Målet med dette salmesangsprojekt er at sætte fokus på julegavetraditionens sammenhæng med kristendommens opfattelse af Kristus som Guds gave, samt i bredere perspektiv at se på forståelsen af livet som gave. Eleverne vil gennem projektet få mulighed for at arbejde med andre af julens symboler og traditioner som træer, stjerner, hjerter, engle, glimmer og lys.
Projektet indeholder:
1. Et undervisningsmateriale med introduktion til temaet, relevante bibelfortællinger og fortolkning af projektets 4 salmer samt en CD med de 4 salmer.
2. Afslutning med salmestomp ved Christina Borello Schou:
3. Gæstelærerbesøg: Eleverne laver krybber ud af gaveæsker.
To lektioner v/ illustrator Birgitte Ahlstrøm eller keramiker Kit Feilberg.
Salmestomp er en måde at gøre salmer sjovere at lære, samtidig knytter stomp sig til en gammel tradition for at bruge slagtøjsinstrumenter til salmer. Stomp betyder i store træk, at man 'trommer' på noget, som ikke er et decideret instrument.
Målgruppe: 2.-5. klasse
Fag: Kristendomskundskab, musik, billedkunst, dansk
Projektet afvikles: Oktober-december 2011
